![]() |
Forældresamarbejdet
Forældresamarbejdet er en uundværlig del i vores daglige arbejde, for at kunne skabe en tillidsfuld og udviklinende hverdag for det enkelte barn. For at børnene kan trives, er det nødvendigt, at de voksne som de følelsesmæssigt er knyttet til i de forskellige miljøer, accepterer hinanden.
Samarbejdet bør bygges op om nøgleordene: gensidig dialog, tillid og respekt. Vi ønsker at være i dialog med forældrene, så vi kan supplere hinanden med hensyn til barnets udvikling.
I det daglige sker det ved en snak, når barnet kommer og går. Vi giver efter behov, en orientering om, hvordan barnet har det i institutionen.
Der er opfølgningssamtale for nye børn efter ca 1½ måned. Derudover kan der aftales tid for en forældresamtale, når der er behov for det. Der tilbydes samtaler til forældre med børn, der skal starte i skolen.
Nyhedsformidlingen til forældrene, sker ofte ved opslag på opslagstavlen ude i vindfanget. Der bliver også hængt meddelelser op på barnets garderobeplads.
Det er vores opgave i samarbejde med forældrene at sikre, at det enkelte barn udvikler sig optimalt. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at inddrage andre faggrupper for at forebygge og løse eventuelle problemer så tidligt som muligt.
Vores samarbejdspartnere er oftest Børn og Familie i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der kan vi og forældrene få vejledning af sundhedsplejerske, psykolog, talepædagog, fysioterapeut samt Børne- og Ungelægen.



